Skip main navigation

Social og følelsesmæssig læring i praksis i den tidlige barndom

In this step, we will think about how we can incorporate some of these ideas into interactions with our own child or students!

Nu, hvor vi har set på spædbørns og småbørns sociale og følelsesmæssige læring og læring gennem leg, skal vi se nærmere på, hvordan du kan indarbejde nogle af disse idéer i interaktionerne med dit eget barn eller dine elever!

Vi opfordrer dig kraftigt til at prøve aktiviteterne. Vi garanterer dig, at de har en meget større effekt, end du tror!

Øvelse: Grimasser

Brug et spejl eller kameraet på din computer, og prøv at lave grimasser, som viser disse følelser: glæde, sorg, vrede, væmmelse, frygt og overraskelse.

  • Kan du overdrive grimasserne?
  • Hvilket tonefald ville du bruge til hvert af udtrykkene, hvis du læste en historie højt for et barn?

Hvis du har et lille barn, kan du afprøve det sammen med dem! Find et tidspunkt, hvor I kan sidde sammen i fred og ro og øve jer i at lave ansigter. Læg mærke til, hvordan dit barn forsøger at efterligne dig!

  • Er der udtryk, som dit barn har nemmere ved at efterligne end andre?
  • Er der udtryk, som de synes, det er sjovere at efterligne?

Prøv at eksperimentere med at overdrive dit tonefald, og se, om dit barn begynder at efterligne lyden!

Øvelse: Leg med bøger

Lad barnet vælge en bog, og sæt jer godt til rette et hyggeligt sted! Lad barnet bladre gennem bogen, som det har lyst. Det er okay, hvis det ikke ønsker at læse bogen i rækkefølge, eller hvis det ønsker at vende tilbage til bestemte sider.

Mens I kigger på billederne og personerne, kan du prøve at fortælle dit barn om, hvad personerne måske føler og hvorfor.

  • Bed dit barn om at finde en person i bogen, som er trist eller glad.
  • Ved de, hvorfor personen har det sådan?
  • Kan de vise dig, hvordan de selv ser ud, når de har den samme følelse?

Hvis du støder på mere negative følelser i bogen, kan du tale med dit barn om dem og uddybe, hvorfor personen måske har det på den måde, og hvordan man kan få dem til at få det bedre.

Hvis du f.eks. læser en bog om at starte i skole eller børnehave og separationsangsten, der kan følge med, kan hovedpersonen føle sig trist og bekymret, fordi vedkommende ikke kan se sin omsorgsperson. Du kan tale med dit barn om tidspunkter, hvor det måske har det på samme måde, og om, hvad der kan få personen i bogen til at få det bedre, og hvilke følelser de kan opleve, når de ser deres omsorgsperson igen!

Brug gerne noget af barnets legetøj til at udspille handlingen, og lad barnet tage initiativ til at vise, hvordan en person kan opleve forskellige følelser. Hvis personen er trist, kan du hjælpe dem med at lege, hvordan de kan få personen til at få det bedre.

This article is from the free online

At takle udfordringer: Social og følelsesmæssig udvikling gennem leg

Created by
FutureLearn - Learning For Life

Reach your personal and professional goals

Unlock access to hundreds of expert online courses and degrees from top universities and educators to gain accredited qualifications and professional CV-building certificates.

Join over 18 million learners to launch, switch or build upon your career, all at your own pace, across a wide range of topic areas.

Start Learning now