Sådan påvirker kriser udviklingen i den mellemste barndom

Vi har tidligere lært, at forandring og kriser kan påvirke udviklingen på mange måder. Mens nogle påvirkninger er negative, fordi de forstyrrer børns evne til trygt at udforske verden, kan forandring også anspore børn til at udvikle sig, når de tilpasser sig nye situationer.

Mange faktorer i det enkelte barns liv, f.eks. adgangen til materielle og psykologiske ressourcer, er med til at bestemme, hvordan en krise rent faktisk påvirker udviklingen. I det følgende er beskrevet eksempler på, hvordan en krise eller forandring kan påvirke de fire vigtigste udviklingsområder i den mellemste barndom, som vi gennemgik på det foregående trin.

Sprog og følelser

Når børn oplever en krise, kan de have svært ved at forstå deres egne følelser eller kommunikere effektivt om deres behov og oplevelser.

Overgangsperioder involverer ofte komplekse og skiftende følelser. Skolelukninger, flytning eller ændrede rutiner kan eksempelvis give børn en følelse af forvirring, usikkerhed eller bekymring. Små børn kan virke upåvirkede eller uvidende om situationen, mens ældre børn kan udtrykke angst eller vrede. Børn kan have forskellige følelser på forskellige tidspunkter: Sorg over at sige farvel til venner kan erstattes af spænding over at udforske et nyt sted eller skabe nye rutiner. Børn kan udtrykke forskellige følelser samtidigt og kan blive overvældet og have svært ved at forstå de mange forskellige ting, de føler.

Børn kan være ude af stand til at kommunikere disse komplekse følelser og kan udtrykke deres behov ikke-verbalt og indirekte. Det kan manifestere sig i et ændret søvnmønster, spisevaner og kropslige plejerutiner, tilbagetrækning eller følelsesmæssige og adfærdsmæssige udbrud – barnet kan f.eks. bryde ud i gråd eller “bryde sammen” på uventede tidspunkter. Sengevædning og andre fysiske regressioner er et tegn på ængstelse og bør ikke straffes. De voksne skal i stedet håndtere følelsesmæssige og adfærdsmæssige ændringer med regelmæssig og responsiv omsorg og støtte.

Regelmæssige muligheder for at tale med en voksen kan hjælpe børn med at bearbejde følelser konstruktivt og samtidig opbygge sprog, selvbevidsthed og deres evner til selvudfoldelse. Voksne kan tale om deres egne følelser, stille spørgsmål og hjælpe børn med at identificere nye eller komplekse følelser. At sætte navn på følelser kan være et nyttigt redskab for børn, der oplever forandring eller tab. Børn kan være bekymrede over eller være nysgerrige om krisen/situationen og kan stille hyppige spørgsmål for bedre at forstå den. At lytte til børn og dele alderssvarende information støtter barnets udvikling og dets forståelse af situationen og kan være med til at fjerne usikkerhed eller frygt.

Medfølelse med andre

I kriser eller overgangsperioder kan børn have svært ved at forholde sig til andres oplevelser. Den samme begivenhed kan påvirke det enkelte barn, den enkelte familie og fællesskabet forskelligt. Små børn fokuserer typisk på deres egne umiddelbare forhold og kan have svært ved at forstå eller føle empati for andre, som oplever tingene anderledes. Ældre børn er mere tilbøjelige til at bekymre sig om og føle empati med andre. Voksne kan støtte udviklingen på dette område ved at øve perspektivtagning: Drøft forskellige omstændigheder, og anspor børnene til at udforske, hvordan det kan føles at være i en anden persons sted.

Ældre børn kan også opleve kriser som en mulighed for at hjælpe omgivelserne. Børn i alderen 7-9 år har voksende evner og bevidsthed om, hvordan de kan bidrage i hjemmet eller de nærmeste omgivelser. Ældre børn kan finde mening i at hjælpe andre under en krise.

Tænkning og forståelse

I en krise eller overgangsperiode kan børn have vanskeligt ved at fokusere eller huske informationer. De bliver distraherede og kæmper med at klare skolearbejde eller andre opgaver. Børn kan have brug for mere tid og voksenstøtte end normalt til at udføre de daglige opgaver, og visuelle påmindelser såsom små sedler eller tjeklister kan være en hjælp for dem.

Forandring kan også give børn mulighed for at udvide deres tænkning og forståelse. Børn kan stille “store spørgsmål” og tale om en begivenhed eller fremtiden på mere eller mindre realistiske eller nøjagtige måder. Samtaler med barnet kan fremme barnets forståelse af verden og støtte udviklingen af abstrakt tænkning. Ved eksempelvis at forklare, hvorfor skolerne er lukket, eller hvor længe der går, før de åbner igen (f.eks. ved hjælp af tegninger eller en kalender, som viser perioden), kan den voksne styrke barnets evne til at tænke på årsagssammenhænge eller på fremtiden.

Relationer og leg

Endelig kan kriser og overgangsperioder have indvirkning på relationer og leg. Hvis børn ikke er i stand til at interagere med jævnaldrende, kan de føle sig isolerede eller ensomme. De kan have begrænsede muligheder for at øve sig i sociale færdigheder som at vente på tur, samarbejde og forhandle med jævnaldrende. Følelsen af usikkerhed kan forringe tilliden til at udforske nye ting. Børn kan modsat også være ivrige efter at lege, være fysisk aktive og omgås omsorgspersoner eller søskende på glade og fjollede måder. Børn bruger ofte fiktiv leg til at udforske og udleve deres følelser og oplevelser. Voksne kan støtte en sund udvikling ved hele tiden at engagere sig i den daglige leg og opbygge relationer til barnet.