Hvordan påvirker kriser typisk udviklingen i ungdomsårene?

Kriser i ungdomsårene: Udfordringer og muligheder for udviklingsmæssige opgaver

Når mennesket oplever stress, frigiver kroppen et hormon kaldet kortisol. En lille mængde kortisol hjælper kroppen med at forberede sig på enten at afværge et angreb eller flygte fra en farlig situation. Det hjælper os også med at danne stærkere minder om stressende begivenheder, så vi kan hente dem frem igen, når vi har brug for at håndtere fremtidige stressfaktorer. For meget kortisol er imidlertid forbundet med depression, døde hjerneceller i hjernens hukommelsescenter, svækket immunaktivitet og problemer med hjertekarsygdomme senere i livet.

Kortisolniveauet stiger i puberteten. Udviklingen af hjernen i ungdomsårene medfører, at unge ofte udviser en overdrevet respons på stress sammenlignet med børn og voksne. Denne overdrevne stressrespons synes at bidrage til de periodiske vanskeligheder, som mange unge har med at bearbejde og reagere på deres følelser og sociale situationer. Hvis unge oplever vedvarende stress i ungdomsårene, kan det dog føre til problemer senere i livet. Der er eksempelvis en meget tættere sammenhæng mellem oplevelsen af stressende begivenheder og depression i ungdomsårene end i voksenalderen. Ved at støtte unge i at håndtere stressfaktorer kan man hjælpe dem med bedre at regulere deres stressreaktioner og forhindre negative følger senere i livet.

Unge udvikler også de kognitive, sociale og følelsesmæssige færdigheder, der skal til for bedre at forstå, hvordan kriser kan påvirke deres liv negativt. Effekten af kriser i ungdomsårene varierer typisk afhængigt af, hvilken betydning den unge tillægger krisen. Unge udvikler f.eks. “abstrakt tænkning, kognitive bearbejdningsevner, evner til social perspektivering og evne til empati (alt sammen sideløbende med den fortsatte udvikling af pandelapperne), og de bliver stadig mere bevidste om, hvordan økonomiske kriser påvirker deres socioøkonomiske situation. Deres egen opfattelse af økonomisk begrænsning kan derfor være en vigtigere vej til at påvirke deres psykosociale tilpasning end et faktisk fald i husstandsindkomsten.” 1 Som voksne er det vigtigt, at vi forstår den betydning, som unge tillægger de kriser, de oplever, og samarbejder med dem om at forstå, hvordan de udfordringer, der følger med en krise, påvirker deres udviklingsmæssige opgaver.

At skille sig ud

Unge udvikler også de kognitive, sociale og følelsesmæssige færdigheder, der skal til for bedre at forstå, hvordan kriser kan påvirke deres liv negativt. Effekten af kriser i ungdomsårene varierer typisk afhængigt af, hvilken betydning den unge tillægger krisen. Som vi så på et tidligere trin om udviklingen i ungdomsårene, forbedrer unge deres evner til at tænke abstrakt og perspektivere, så de bliver bedre til at kunne forstå, hvordan forandringer og kriser kan påvirke deres situation og liv. Deres opfattelse af disse forandringer kan faktisk have den største effekt på deres psykosociale trivsel. Som voksne er det vigtigt, at vi forstår den betydning, som unge tillægger de kriser, de oplever, og at vi samarbejder med dem om at forstå, hvordan en krise påvirker deres udviklingsmæssige opgaver.

At passe ind

I ungdomsårene bliver den unges sociale netværk stadig bredere og mere forskelligartede. Vigtigere endnu er det, at unge begynder at finde nye måder at interagere på og finder deres plads i disse grupper. En krise kan forstyrre den unges sociale netværk og påvirke dem positivt eller negativt, fordi den ændrer mønstrene for relationer og interaktioner.

De voksende kognitive og sociale færdigheder betyder også, at unge kan blive mere bevidste om den stigmatisering, der er forbundet med bestemte typer kriser. Denne bevidsthed om stigmatisering kan påvirke deres selvværd, syn på fremtiden og identitet.

At tage bestik

Færdigheder og viden, som er vigtige i bestemte kontekster eller sammenhænge, er måske ikke så vigtige eller nyttige i andre. Hvis en krise ændrer konteksten og rammerne omkring den unge, kan det medføre et behov hos den unge for at ændre eller tilpasse sine tillærte færdigheder og viden. De ændrede krav til færdigheder og viden kan kollidere med tidligere dannede identiteter.

Kriser kan gøre tidligere eksamener eller certificeringer overflødige eller irrelevante for succes i en ny økonomisk, social eller politisk kontekst og dermed udfordre den unges selvforståelse.

At finde ståsted

Unge arbejder med at identificere deres formål og forventninger til fremtiden baseret på deres voksende bevidsthed om omverdenen. En krise, som ændrer den unges opfattelse af omverdenen, kan kræve, at de tilpasser deres formål og forventninger til fremtiden.

Hvis den unge ikke er i stand til at tilpasse sine forventninger til fremtiden i forhold til den aktuelle virkelighed, kan det udløse regressiv adaptiv adfærd.

Fortsæt til næste trin, hvor Nikhit drøfter sammenhængen mellem centrale udviklingsmæssige opgaver og social og følelsesmæssig læring i ungdomsårene.

References

– Lundberg, M., & Wuermli, A. (2012). Children and youth in crisis: Protecting and promoting human development in times of economic shocks. Washington, DC: World Bank.

– Pfund, G. N., Edmonds, G. W., & Hill, P. L. (2020). Associations between trauma during adolescence and sense of purpose in middle-to-late adulthood. International Journal of Behavioral Development.

– Sanders, R. A. (2013). Adolescent psychosocial, social, and cognitive development. Pediatrics in Review, 34(8), 354–359.

– Seginer, R. (2008). Future orientation in times of threat and challenge: How resilient adolescents construct their future. International Journal of Behavioral Development, 32(4), 272–282.