Om modgang, forandring og robusthed

I perioder med kriser og store forandringer oplever alle modgang uanset alder. Nogle trives med modgang, mens andre virkelig skal kæmpe. Det er ikke altid klart, hvorfor nogle mennesker trives, mens andre må kæmpe. På dette trin vil vi komme ind på, hvordan du kan styrke din egen og andresrobusthed i situationer med modgang. Du vil i den resterende del af kurset lære forskellige strategier og tilgange til at fremme din egen og børns robusthedog evne til tackle forandring, udvikle sig og trives.

Hvad er “modgang”?: Modgang kan omfatte mange ting. Det er enhver form for “miljømæssige forhold, som forstyrrer eller truer udførelsen af alderssvarende opgaver” (Wright og Masten, 2006). Modgang kan være enhver form for udfordring, som en person eller et fællesskab står over for, f.eks. fattigdom, en pandemi, et liv med handicap, vold i lokalsamfundet. Alle møder modgang i deres liv. Nogle gange håndterer vi det godt, og andre gange har vi sværere ved det.

Tænk over, hvilke former for modgang du har oplevet.

Hvad er “robusthed”?: Hvad er “robusthed”?: Robusthed vil kort og godt sige at overvinde modgang. “I forhold til eksponering for betydelig modgang betegner robusthed både menneskers evne til at mønstre psykologiske, sociale, kulturelle og fysiske ressourcer, som fremmer deres trivsel, og evnen til individueltog kollektivt at anvende disse ressourcer i en kulturelt meningsfuld kontekst.”

Tænk over, hvordan du har udvist robusthed i forhold til modgang. Hvem hjalp dig? Hvordan?

Robusthed handler ikke kun om, hvordan I klarer jer isoleret fra andre –det handler om en persons medfødte evner og tilgængelige ressourcer, og om hvordan enkeltpersoner og grupper kan samarbejde om at udnytte disse ressourcer meningsfuldt.

Faktorer, som bidrager til eller forringer en persons mentale sundhed og trivsel, findes på alle niveauer i personens netværksom vist på billedet. De omfatter:

• Individuelle faktorer –personens egne mestringsstrategier, -færdigheder og -kompetencer –herunder sociale, følelsesmæssige og kognitive kompetencer samt perspektiver, værdier og identiteter.
• Nærmeste relationer –positive og sunde relationer, f.eks. familie og venner.
• Lokalsamfundet –special-og hjælpeskoler, kommunale mentale sundhedsprogrammer osv.
• Samfundet generelt –responsive ressourcer, programmer og myndigheder.

Målet er at bevare balancen og skabe sund vækst for både børn og voksne. Det kan gøres ved at REDUCERE risikofaktorer eller ØGE styrkende og beskyttende faktorer.

I forbindelse med alle former for forandring eller overgangsperioder kan der være særlige stress-eller risikofaktorer, som tynger vippen ned til risikosiden. Ved at tilføje yderligere styrkende og beskyttende faktorer er det muligt at opretholde balancen og skabe læring, vækst og trivsel for både børn og voksne!

Hvad er “risikofaktorer”?

Risikofaktorer er ting, som bidrager til at forringe den mentale sundhed. Det kan være akut modgang, f.eks. en pandemi eller et dødsfald i den nærmeste familie eller vennekreds, eller faktorer, som altid er til stede, som f.eks. at tilhøre en udsat social gruppe.

Hvad er “styrkende og beskyttende faktorer”?

Styrkende/beskyttende faktorer bidrager til at fremme positiv mental sundhed og trivsel. Her er nogle eksempler på disse faktorer:

• Selvkontrol og evner til problemløsning (SEL-færdigheder)
• Leg med venner og omsorgsfulde voksne
• Tætte relationer til kompetente omsorgspersoner
• Læringsmiljøer af høj kvalitet, som er lydhøre over for børns mentale sundhed og psykosociale behov
• Trygge nærmiljøer

Hvordan styrker jeg robustheden?

Formålet med dette kursus er at give dig de nødvendige redskaber til at understøtte de styrkende og beskyttende faktorer for digselv og dit barn, primært gennem social og følelsesmæssig læring, og lære dig forskellige reaktionsmekanismer, som du kan tage i anvendelse efter behov. Selvom de bygger på hinanden, adskiller styrkelse/beskyttelse sig fra reaktion som nærmere beskrevet i det følgende.

Styrkelse og beskyttelse af psykosocial trivsel: Vi beskytter og styrker psykosocial trivsel ved at tilskynde til sund adfærd og sunde valg, være opmærksomme på vores følelser og evner til at håndtere dem og skabe sunde relationer og positive og stimulerende miljøer for børn. Vi vil komme nærmere ind på specifikke styrkelsesstrategier i dette modul og efterfølgende moduler. Mange styrkelsesstrategier kan også fungere som reaktionsstrategier, men de skal være mere skræddersyede til den enkeltes specifikke behov og situationen.

Reaktion: Reaktion er påkrævet, når styrkelse og beskyttelse af trivsel ikke er tilstrækkeligt til at skabe balance, så vippen tynges nedtil risikosiden. Reaktionsmekanismer omfatter håndtering af risikofaktorer, når de opstår, og overblik over, hvor du kan finde og trække på relevante ressourcer i dit lokalsamfund og nærmiljø. Når børn udsættes for belastende begivenheder, kan vi reagere på deres følelser på forskellige måder. Det kan være gennem en omsorgsperson eller anden voksen, som trøster barnet og skaber den nødvendige tryghed, eller det kan være med mere specialiseret støtte som f.eks. krisehjælp, hvis et barn har mere alvorlige symptomer på ængstelse. Vi vil komme nærmere ind på, hvordan du identificerer og visiterer børn med mere alvorlige behov i slutningen af modulet..

References:

Ungar, M. (2008). Resilience across cultures. The British Journal of Social Work, 38(2), 218-235.

Wright, M. O. D., & Masten, A. S. (2005). Resilience processes in development. In Handbook of resilience in children (pp. 17-37). Springer, Boston, MA.