Visitering og adgang til psykosociale støtteressourcer

Hvis du vil visitere et barn til støtteressourcer, afhænger den procedure, du skal følge, af, om du er barnets omsorgsperson eller en betroet voksen som f.eks. en lærer. Nedenfor er en oversigt over de nødvendige trin i en børnevenlig visitering.

Trin 1

Det er meget vigtigt, at du har et overblik over de tilgængelige ressourcer, og hvordan du får adgang til dem. Brug den børnevenlige ressourceoversigt, du oprettede på det sidste trin. Sørg for, at ressourceoversigten er tilgængelig både for dig selv og andre voksne med ansvar for at foretage visiteringer. Du kan også dele oversigten med andre i dit lokalsamfund!

Hvis du skal foretage en visitering som lærer, er fremgangsmåden en smule anderledes. Kontakt skolelederen for at undersøge, om der allerede findes en visitationsprotokol. Hvis der ikke findes en protokol, kan du opfordre til, at der udarbejdes en. Lærere og andre undervisere skal altid kommunikere med barnets omsorgsperson, hvis det anses for at være sikkert.

Trin 2

Genkend tegnene på ængstelse hos børn. På de foregående trin lærte vi, at det er afgørende at være opmærksom på ÆNDRINGER i barnets adfærd, humør eller fysiske symptomer. Det kan være vanskeligt at opfange disse tidlige advarselstegn. Bevar kontakten til barnet, og spørg jævnligt ind til, hvordan barnet har det. Tilskynd til en åben kommunikation, så barnet føler sig tryg ved at komme til dig, hvis der er noget galt.

Advarselstegn, som kan være tegn på ængstelse hos børn: – Tilbagetrækning fra legegrupper og venner – Krav om større opmærksomhed fra forældre og lærere – Uvilje mod at forlade hjemmet – Mindre interesse for skolearbejde – Aggressiv adfærd – Flere konflikter med jævnaldrende eller forældre – Koncentrationsbesvær – Mareridt – Sengevædning – Kvalme uden somatisk årsag (mavesmerter, hovedpine, svimmelhed, åndedrætsbesvær)

Ændringerne kan vise sig forskelligt hos drenge og piger, men alle børn er forskellige og kan udvise tidlige advarselstegn gennem ændret adfærd, humør og psykiske symptomer.

Trin 3

Når du taler med barnet, er det vigtigt at lytte objektivt til, hvad barnet fortæller, og tale roligt. Skriv det ned, som barnet fortæller, og træf beslutninger sammen med barnet. Hvis du er lærer, skal du sørge for at kommunikere med barnets omsorgsperson og indhente vedkommendes samtykke.

Trin 4

Bevar roen – og pas på dig selv! Modul 5 har praktiske øvelser i strategier til at passe på dig selv. Det vigtigste er, at du fokuserer på barnets og din egen trivsel gennem hele processen. Det kan betyde, at du er nødt til at inddrage en anden voksen til at hjælpe dig.

Trin 5

Hvis du er barnets omsorgsperson, skal du sætte barnet i kontakt med en af de ressourcer, du kortlagde på trin 1. Hvis du er en anden betroet voksen, skal du kontakte omsorgspersonen eller forælderen og give dem klar information om, hvordan de kontakter de nødvendige ressourcer.

Trin 6

Foretag så vidt muligt opfølgning for at sikre, at barnet fik kontakt til de ressourcer, du anbefalede. De kan muligvis få behov for yderligere ressourcer, så hold kontakten, og samarbejd med de betroede voksne og støttepersoner i barnets liv. Endelig er det vigtigt at sikre, at et barn, der visiteres til støtteressourcer, fortsætter sine daglige aktiviteter, f.eks. passer sin skole, leger med jævnaldrende og bevarer kontakten til sine betroede voksne.