De fem kendetegn ved læring gennem leg

Et barns interesse for og evne til at lege udvikler sig fra det øjeblik, barnet bliver født. Barnets legefærdigheder udvikles i takt med barnets krop og hjerne! På dette trin vil vi vende tilbage til de fem kendetegn ved læring gennem leg fra uge 2 og undersøge, hvordan de ser ud i den tidlige barndom.

Spædbørns leg starter som intense, korte interaktioner, ofte på initiativ af en omsorgsperson. Efterhånden som barnet bliver større og lærer at bevæge sig, vil det selv tage initiativ til at lege og starte en legende udforskning af nærmiljøet ved hjælp af alle sine sanser og lære om verden gennem berøring, syn, lugt og smag! Senere i småbørnsalderen begynder barnet at engagere sig i mere kompleks leg, som f.eks. at udspille scenarier fra dagligdagen gennem rollelege med andre børn, hvor de lærer at enes og samarbejde med andre.

De fem kendetegn ved læring gennem leg og udviklingen i den tidlige barndom

Mening

Læring gennem leg er meningsfuldt, fordi det knytter ny information sammen med noget, som barnet allerede kender eller er fortrolig med. For spædbørn og småbørn kan tilknytningen være til de personer eller rutiner, der er tættest på dem.

Eksempler fra den tidlige barndom kan være:

• Et spædbarn, der ser deres omsorgsperson “dukke op igen”, når de leger “titte-bøh”.
• Et mindre barn, som udspiller sine egne sengetidsrutiner gennem rolleleg ved at bade sin dukke og lægge den i seng.

Glæde

Spædbørn og småbørn er mere tilbøjelige til at lære gennem oplevelser, som er sjove og muntre. De lærer at udtrykke deres følelser, og positive følelser skaber legende læringsmuligheder, som er motiverende og spændende. Når et spædbarn smiler, så prøv at efterligne smilet, og smil tilbage på samme måde!

Eksempler fra den tidlige barndom kan være: – Et spædbarn, der smiler og griner, når den voksne leger “flyver” med barnet. – Et lille barn, som bryder ud i jubel, når det bygger et rigtigt højt tårn og derefter vælter det igen!

Eksperimentering

Leg og udforskning ville hverken være sjovt eller lærerigt, hvis det altid var det samme! Afprøvning af forskellige muligheder hjælper børn med at lære og komme på nye idéer. Hvis noget ikke virker første gang, tænker de sig om, og prøver derefter igen. Spædbørn og småbørn gør i høj grad brug af gentagelser og eksperimentering, når de lærer nye måder at løse problemer på – for eksempel at kravle og gå.

Eksempler fra den tidlige barndom kan være: – Et spædbarn, der slår en genstand mod forskellige overflader for at frembringe forskellige lyde. – Et lille barn, som vender og drejer en brik for at finde ud af, hvordan den passer ind i puslespillet.

Social interaktion

Spædbørn er klar til at socialisere med andre helt fra fødslen, og de elsker frem og tilbage-interaktioner med deres omsorgspersoner. Efterhånden som de vokser og udvikler sig, gør deres legefærdigheder det også. Småbørn begynder at interagere mere med andre børn i social leg og bliver bedre til at skabe relationer og lære at samarbejde med andre. Småbørn elsker at bruge deres udviklende sprog og sociale færdigheder til at dele idéer med andre. Det hjælper dem med at tænke ud af boksen og udrette nye ting.

Eksempler fra den tidlige barndom kan være: – Et spædbarn, der efterligner sin omsorgspersons lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. – Et lille barn, som deler legetøj og leger med søskende eller venner.

Aktiv deltagelse

Spædbørn og børn lærer bedst gennem praktiske og engagerende aktiviteter. Spædbørn elsker at lege med ting, der stimulerer deres sanser (dvs. sensorisk leg). Engagerende leg vil sige, at børnene er meget aktive og motiverede til at lære og kan fokusere fuldt ud på den aktuelle opgave! De er konstant i gang med at udforske, nytænke og afprøve forskellige idéer.

Eksempler fra den tidlige barndom kan være:

• Et spædbarn, som bliver betaget af forskellige lyde, synsindtryk og berøringer.
• Et lille barn, som laver forskellige figurer ud af modellervoks.

Eksempler på aktiviteter

0-1 år – En omsorgsperson og et spædbarn, som leger titte-bøh:

• Mening: Genkender omsorgspersonens ansigt og leger med en person, barnet har en særlig tilknytning til
• Glæde: Glæden ved at se ansigtet, der dukker op igen, er både spændende og sjovt for et spædbarn
• Eksperimentering: Efterhånden som barnet bliver ældre og kan begynde at lede efter, hvor den voksne har gemt sig, kan den voksne lave forskellige variationer af legen, f.eks. gemme et stykke legetøj, så barnet skal finde det
• Social interaktion: En frem og tilbage-interaktion mellem spædbarnet og den voksne, gensidig øjenkontakt og følelser af spænding og glæde og et naturligt engagement i den sociale interaktions rytme
• Aktiv deltagelse: Spædbørn elsker ansigter, og “bøh”-øjeblikket er både spændende og med til at fange og fastholde deres opmærksomhed. De forsøger muligvis at efterligne den voksnes handlinger.

1-2 år – En omsorgsperson og et barn, som bygger klodser sammen:

• Mening: Barnet bygger f.eks. et hus eller en bro baseret på, hvad de har set i deres egne omgivelser
• Glæde: Barnet oplever glæde ved at bygge et tårn og udtrykke kreativitet, og når klodserne væltes igen, er det både sjovt og spændende!
• Eksperimentering: Afprøv forskellige måder at bygge med klodserne på (prøv forskellige former eller konstruktioner), eller test, hvordan tingene vælter, når der skubbes til konstruktionen.
• Social interaktion: Under legen med omsorgspersonen kan barnet kommunikere idéer om, hvad det forsøger at bygge. Barnet kan lære i disse legende interaktioner ved at lytte til og iagttage omsorgspersonen.
• Aktiv deltagelse: Barnet kan være helt opslugt af aktiviteten med at bygge klodser og med at forestille sig, hvordan klodserne passer sammen, og fastholde fokus på opgaven

2-4 år – Lægning af puslespil med en jævnaldrende ven eller søskende:

• Mening: Det færdige puslespil kan være et billede af en yndlingsbog eller -tv-figur
• Glæde: Tilfredsheden ved at fuldføre opgaven samt den sociale interaktion og at se figuren på det færdige billede, når puslespillet er lagt
• Eksperimentering: Det kan være vanskeligt at få brikkerne til at passe sammen! Det kan være krævende at overveje, hvilken brik du skal vælge næste gang, hvor den brik, du har i hånden, passer ind, og hvordan du skal vende den, så den passer sammen med de andre brikker
• Social interaktion: Puslespilslægning sammen med venner og søskende giver børn god mulighed for at øve sig i at tale, dele med andre og vente på tur, mens de samarbejder om at lægge det færdige puslespil
• Aktiv deltagelse: Det stiller store krav til hjernen at lægge et puslespil med de mange forskellige brikker og de mange forskellige måder, de kan vende på! Ikke mindst når du forsøger at lægge det sammen med andre.