Voksnes roller i overgangsperioder

Voksne spiller en vigtig rolle i børns udvikling på tværs af alle aldersgrupper fra den tidlige barndom til ungdomsårene. På dette trin ser vi på centrale voksne personer i børns liv, og hvordan voksne kan udfylde disse roller på måder, som støtter barnet i forbindelse med forandringer eller overgangsperioder.

Alle fællesskaber og familier er forskellige, og eksemplerne er derfor udelukkende medtaget til inspiration. Mens du læser videre, skal du overveje, hvilke voksne der omgiver barnet eller børnene i dit liv, og hvilke roller de spiller. Det er en god idé at tage udgangspunkt i oversigten over sociale relationer fra det sidste modul. Voksne, som barnet identificerede som vigtige i oversigten over social støtte i det sidste modul, passer sandsynligvis ind i en eller flere af de roller, der beskrives i det følgende.

Husk, at i forbindelse med overgangsperioder kan voksne udfylde roller, som er forskellige fra deres typiske roller. Ved at være fleksible og lydhøre over for børns behov kan voksne hjælpe børn og unge i alle aldre med at håndtere usikkerhed og skabe robusthed.

Primær(e) omsorgsperson(er)

En primær omsorgsperson kan betegne enhver person i et barns dagligdag og nærmiljø, som opfylder barnets behov for basale fornødenheder som mad, husly, og fysisk og følelsesmæssig omsorg. Primære omsorgspersoner er samtidig de personer, som barnet typisk har hyppige og meningsfulde interaktioner med. Sociale og følelsesmæssige færdigheder læres gennem daglige interaktioner med andre. Primære omsorgspersoner kan derfor have stor indflydelse på børns sociale og følelsesmæssige udvikling. I mange kontekster udfyldes rollen af en eller begge forældre eller nære familiemedlemmer som f.eks. bedsteforældre eller tanter/onkler, som bor sammen med barnet og varetager de daglige omsorgsforpligtelser.

I en situation med forandring er det den primære omsorgspersons rolle at berolige barnet med sin tilstedeværelse og vilje til at lytte og reagere på barnets fysiske og følelsesmæssige behov. Som vi har været inde på flere gange i løbet af modulet, er en følelse af forudsigelighed afgørende for en sund udvikling. Primære omsorgspersoner kan give børn og unge en følelse af forudsigelighed ved hele tiden at være tilgængelige. I situationer, hvor en primær omsorgsperson ikke længere er tilgængelig, er det vigtigt at finde en anden voksen, som kan yde regelmæssig og responsiv støtte.

Sekundær(e) omsorgsperson(er)

Børneopdragelse understøttes ofte af sekundære omsorgspersoner, som kan være slægtninge, naboer eller venner til de primære omsorgspersoner. Disse betroede voksne spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte barnet og barnets primære omsorgsgivere. Sekundære omsorgspersoner kan yde fysisk og følelsesmæssig støtte ved at hjælpe med børnepasning, logistisk ved f.eks. at hjælpe med boligforhold eller transport og ved at lytte. I situationer med forandring kan disse personer hjælpe de primære omsorgspersoner med at koordinere støtteressourcer og omsorgsansvar. De kan også yde lindrende og følelsesmæssig støtte til de primære omsorgspersoner.

Sekundære omsorgspersoner har typisk en relation til barnet og kan yde vigtig følelsesmæssig og psykisk støtte. I mange tilfælde lærer børn vigtige sociale færdigheder, når de skaber relationer med betroede voksne, indgår i leg eller samtale med dem og tænker på verden uden for nærmiljøet i hjemmet.

Lærere og undervisere

Børn og unge søger også stabilitet og støtte hos deres lærere og andre undervisere. Det kan f.eks. være skolelærere, trænere/pædagoger i forbindelse med sports- og fritidsaktiviteter eller andre undervisere som lejrkoordinatorer og mentorer. Disse voksne yder en vigtig strukturel støtte til et barns sociale verden. Mange børn er helt fra børnehaven afhængige af forudsigelighed i form af velkendte ansigter, rutiner og forventninger.

I perioder med forandring kan disse strukturer blive forstyrret på grund af begrænset adgang til skoler eller andre faciliteter. Omsorgspersoner kan skærme børn mod stress forårsaget af disse forstyrrelser ved at kommunikere med lærere og andre undervisere og bede dem om materialer eller ressourcer og ved at finde måder til at hjælpe barnet med at bevare et tilhørsforhold. Undervisere kan til gengæld kontakte omsorgspersoner, give børn mulighed for at skabe relationer og improvisere i forhold til etablerede undervisningsmetoder med eksempelvis virtuel undervisning eller andre undervisningsformater.

Lokalmiljø

Lokalmiljøet – lokale hospitaler, skoler og andre kommunale eller regionale institutioner – er en vigtig ressource i forbindelse med forandringer eller overgangsperioder. Ved at mobilisere hjælp og sørge for adgang til tilgængelige ressourcer kan omsorgspersoner supplere med materiel eller psykisk støtte til børn og unge. Omsorgspersoner kan f.eks. afstemme behov i forhold til ressourcer ved at undersøge lokale sundhedsressourcer eller deltage i beslutningsprocesser på barnets skole.

Voksne kan støtte børn ved at forstå og mobilisere disse forskellige roller. Ved at inddrage flere voksne og trække på lokale støtteressourcer kan voksne hjælpe med at styrke robustheden i barnets sociale verden. På det næste trin vil vi inddrage andre voksne i processen ved at kortlægge deres roller i et barns liv.